Lystfiskeri fra den nye mole i Frederikshavn
Lystfiskeri fra den nye mole i Frederikshavn, er spændende og ofte særdeles fangstgivende. Molen byder på lystfiskeri efter flere fiskearter, som alle er spiselige.
Alle kan være med og der er plads til hele familien.
Selvom den nye mole i Frederikshavn er et slaraffenland for lystfiskere, er dog ikke helt ligegyldigt hvor man fisker efter hvilke arter…
Lystfiskeri fra den nye mole i Frederikshavn – info
Den nye mole i Frederikshavn, er en af Danmarks største havnemoler. Den er nu åben for offentligheden. Det skete i 2019. Der er tale om en 1,8 km. lang lystfisker-mole.
Molen er en del af en større havneudvidelse. Frederikshavn Havn er adressen og den enorme mole har siden sin tilblivelse, glædet lystfiskere fra nær og fjern. Det med bl.a. torsk, sej, makrel, hornfisk, havørred, sild, fladfisk, multe og i ny og næ også havbars.
Molen består af enorme sten hele vejen ud til enden, hvor en lystfisker-platform er lavet ved Nordre Molehoved. Der kan fanges fisk overalt i området og man har chance for fangst året rundt. Fra molen kan der fiskes i dybder alt fra 1-14 meter.
Torsk og sej kommer ind i havnen om sommeren, men kan også findes langs stenene på ydersiden og i sejlrenden ved ind/udsejlingen. Om vinteren vil de hovedsageligt være at finde ved ind/udsejlingen for enden af molen, samt det lille stykke man kan fiske fra, på indersiden af den nye mole.
Havørreder, havbars og multer, trækker gerne langs stenene. Potentialet for lystfiskeri er enormt og molen er i højeste grad værd at opleve.
Fra den første del af molen, er fiskeriet efter fladfisk ret givende både forår, sommer og efterår.
Glem ikke: Der er mindstemål for de fleste fisk, som man kan fange fra molen i Frederikshavn. Man får en klækkelig bøde for at overtræde reglerne og endnu værre, så har man indflydelse på den kommende bestand, i en negativ retning, når man hjemtager fisk som er for små. Læs om mindstemålene her: Fiskeristyrelsen og mindstemål…
Læs mere specifikt om havørredfiskeriet fra den nye mole, som kan være særdeles givende: Klik her…
Knæk og bræk.
Jari P.