Sæby Å

Sæby Å

Sæby Å er med sine 100 km. – en af Nordjyllands længste og ikke mindst, smukkeste vandløb. Åen møder både bakkedale, skove og nordjysk hede, umiddelbart før den gør sin entré i feriebyen Sæby og før den ender i Kattegat, ved udløbet nord for Sæby Havn.

Åen veksler imellem lavvandede strækninger med både stryg, rislende vand og høller, men byder også på dybe strækninger med flere sving, hvor åen sagte snor sig igennem landskabet. Flere steder er også lige strækninger med dybe brinker, hvor havørreden og bækørreden kan stå i skjul.

I Sæby Å er der opgang af havørreder, en god bestand af bækørreder og sommetider fanges der også laks i å-systemet. Ål kan fanges i den yderste del af åen i sommersæsonen, samt flere steder opstrøms, på den anden side af stemmeværket i Sæby.

Det er tilladt at fiske i Sæby Å fra d. 16. januar til d. 15. november. I den øvrige tid er åen og fiskene deri fredet.

Fiskekort kan købes her: Fiskekort